Toxic Cyanobacteria in Bathing Water (in Danish)

Giftige blågrønalger i badevand
sø og hav

Kursus i identifikation, håndtering og forvaltning af potentielt giftige blågrønalger i badevand

Hver sommer optræder store forekomster af potentielt giftige blågrønalger i badevand i Danmark, med deraf følgende sundhedsrisiko for dyr og mennesker. Med henblik på identifikation, håndtering og forvaltning af disse forekomster afholder DHI - Institut for Vand og Miljø i samarbejde med Ferskvandsbiologisk Laboratorium kursus om blågrønalger. Gennem foredrag og øvelser vil kursets give deltagerne viden om og "hands-on" erfaring med de blågrønalger, der kan give problemer i badevand, samt øge videngrundlag til forvaltning og håndtering af blågrønalge-opblomstringer.

Følgende emner behandles bl.a. på kurset:

  • Identifikation af blågrønalger
  • Blågrønalgers naturlige forekomst, marint og ferskt.
  • Blågrønalge-toksiner: Hvilke produceres? Hvor giftige er de? Hvordan måles de?
  • Early-warning
  • Indsatsplan og kommunikation imellem relevante myndigheder ved opblomstringer
  • Badevandsdirektivet

Kurset henvender sig til biologer, miljøteknikere, laboranter, assistenter m.fl. i amter, kommuner og private laboratorier, der deltager i eller har ansvar for badevandstilsyn.

Relevant litteratur:  Tema-rapport fra DMU, 27/1999

Arrangører og lærere:

Kristine Garde, Hanne Kaas DHI – Institut for Vand og Miljø, og Kirsten Christoffersen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.

Varighed: 2 dage

For yderligere oplysninger kontakt venligst Kristine Garde krg@dhigroup.com

 

Se i øvrigt vores udbud af produkter på :   http://www.c14.dhi.dk

 
DHI · Agern Allé 5 · DK-2970 Hørsholm · Denmark · Tel: +45 4516 9200 ·  dhi@dhigroup.com